2015 GK98 Færdselsregler & udskiftning af kart

Stk. 1. Det er forbudt at køre usportsligt og ureglementeret.

Stk. 2. Ved kørsel på bane gælder følgende:

  • Køreren har ubetinget pligt til at efterkomme de givne flagsignaler

  • Den kører som ligger forrest, må vælge sig ideal linien, og derved udnytte hele banebredden. De efterfølgende kørere skal tage hensyn til dette. jvf. stk. 3 og Fig. A.

  • To lige hurtige karts, som ved en kurves begyndelse har nøjagtig samme position, skal begge respektere den andens ideallinie gennem hele kurven. jvf. stk. 3 og Fig. B.

  • En kører, der har en konkurrent på siden af sig, må ikke køre ind i dennes bane. jvf. stk. 3.

  • Kontakt mellem 2 gokarter skal så vidt mulig undgås, og må slet ikke resultere i afkørsel.

  • Er der tæt kamp imellem 2 kører, må den forreste kører kun skifte vognbane en gang per langside for at spærre af.

  • En kører, som kommer i den situation, at han skal overhales (f.eks. hvis han er en omgang bagud eller har maskinhavari) må aldrig optræde usportsligt ved at prøve at forhindre dette. Endvidere skal han udvise størst muligt hensyn til de bagfra kommende ved at give tilstrækkeligt plads, så de kan slippe forbi.

  • En kører som har til hensigt, at nedsætte hastigheden, skal markere dette med en oprakt arm (gælder ikke ved nedbremsning i sving)

                             

Stk. 3. Ved GK98’s grundlæggende princip for hvornår 2 gokarts er side om side gælder:

  • Er den bagfra kommende kørers forhjulsaksel på linie med den foran kørernes baghjulsaksel betragtes de 2 gokarts at køre side om side, og derved skal man holde sin bane så der er plads til begge i en kurve. Man må altså ikke skære ind foran for at spærre af, og dermed afkørsel kan opnås. Fig. C.

  • Har den bagfra kommende kører ikke fået sin forhjulsaksel op på linie med den forankørendes baghjulsaksel, skal den bagfra kommende vige på vej ind i en kurve, og dermed undgå afkørsel af den forankørende. Fig. D.

  • Bagfra kommende skal have bremset normalt ned som alle andre til et sving, og må derfor ikke bruge forankørende som stopklods for at vinde retten til at være betegnende side om side.    Godkendt 15/11-14

Stk. 4. Er der noget forhold som ikke er nævnt i stk. 2., men gokartcenteret mener påkrævet skal disse også efterleves.

                                              

Regler for udskiftning af gokart i løb

§ 1. Hvornår er en gokart ubrugelig 

Stk. 1. En defekt gokart kan altid blive skiftet ud uden restriktioner. 

Stk. 2. En langsom kørende gokart kan få lov til at blive skiftet ud hvis gokartcenteret indvilliger i det. Der skal dog være et kriterium opfyldt for at GK98 kan betegne det som lovligt.

-       En lovlig udskiftning af en gokart måles ved at over de sidste 5 omgange skal gokarten være gennemsnitlig minimum 1. sekund langsommere end den forankørende. (Det vil sige at have tabt minimum 5 sekunder på 5 omgange.)

-       Målingen er ikke brugbar hvis man har været udsat for uheld, så skal målingen startes på ny. 

§ 2. Hvordan skal gokarten udskiftes 

Stk. 1. Ved et grandprix løb må der skiftes når målingen er afsluttet uden yderligere konsekvens. 

Stk. 2. Ved et Lemans må der skiftes når målingen er afsluttet, men det må ikke foregå ved et indlagt køreskifte. 

§ 3. Evt. straf 

Stk. 1. Hvis målingen ikke overholder kriterierne i §1 stk. 2, så uddeles der en straf på 5 straf placeringer.

GK98 2015 Rules & Regulations

>>   Vedtægter

>>   Løbsledelse

>>   Færdselsregler & udskiftn. af kart

>>   Team regler

>>   Le-mans regler

>>   Konkurrence regler

Klasse 1-2-3 uheld

Klasse 1:   Hændeligt uheld som løses ved at give pladsen tilbage eller modtage en Stop and Go!

Klasse 2:   Uheld, men i sådan en grad at det kan betegnes som uforsvarlig kørsel, her vil man modtage strafplaceringer til kommende løb.

Klasse 3:   En bevidst uforsvarlig påkørsel udløser udelukkelse til et løb.

GK98.DK    >>