Power Racing MKC rykker ind i GK98 med
1340Volt og håber sikringerne ikke
springer.
Med feltets yngste, feltets ældste og
feltets hurtigste kører har Power Racing
fået sammensat et sprængfarligt hold med
ungdommens gå på mod, erfaring og speed.
Holdkaptajn Claus Knap(Button) Berggreen
glæder sig over, at have sikret sig
kontrakt med Kasper Crossjean Stoltze,
der med sin utrolige speed og store
rutine kan være med til, at hæve
niveauet hos den yngre del af holdet,
Magnus Massa Berggreen, der trods sine
kun 15 år, har vist lovende takter under
testkørsler på forskellige sjællandske
baner. Selv må kaptajnen med sin høje
alder og vægt, forsøge at klare sig ved
at bruge den indvendige side af hovedet
og udtænke snedige taktik for løbene og
holdet.
Der står gnister når teamets
nyerhvervede Indviklingsingeniør, Brainy
Brawn Shortcut udtænker indviklede
løsninger. Med den nyudviklede PMS
kontrol er teamet gearet til at tage
imod kvindelige islæt til at varetage PR
og sponsor håndtering. PMS (Power
Management System), regenererende
bremseteknik, samt flittig brug af
Carbon Technology, gør sammen med
holdets høje gennemsnits IQ, at flere
experter allerede udråber Power Racing
MCK(Monster Karting Club) blandt
favoritterne, både som team, individuelt
og i flere af vægtklasserne.
Alle kørere har fået specialudviklet
personligt træningsprogram og diætplan,
så det bliver spændende, at se hvilke
vægtklasser kørerne havner i til januar.
Ambitionerne for teamet er høje, og
trods status som Rookie team er målet
min. 3 titler, samt et væld af
podieplaceringer i årets løb.
Alle kørere er lavtlønnede, men med
skyhøje Räikkönen agtige bonusser. Så
for at kunne imødekomme den ventede
succes, bliver jagten på sponsorer
ligeså heftig uden for banen, som jagten
på point inde på banen.
Alle i Power Racing MKC ønsker alle
kollegaer Glædelig Jul & Godt Nytår.
Hele teamet glæder sig til sæson 2014 og
kan næsten ikke vente til januar.