Det hører til
sjældenhederne at et løb skal rapporteres i en negativ
stemning, men efter to løb på den snævre bane i
København lader det op til at mange skal have en svada
for hvad fair kørsel er. Vi kan se frem til lidt mere
luft når vi åbner op for udendørssæsonen næste gang.
Classic's
første heat bød på tæt kamp imellem Toro Rosso og Red
Bull Racing hvor Henrik Poulsen efter lang tids kamp med
Giang Nguyen kunne køre Toro Rosso i position til at
vinde 1. afdeling da Giang skifter med Claus Østerby.
Ved
Red Bull's sidste køreskift mister de tempoet hvor så Racing Pirates med
Jesper Krohn i sædet får kørt sig op, og det lykkes på
allersidste omgang inden flaget vises at passerer Mikkel
Ewertsen så Racing Pirates får 2. pladsen..... men nej,
sådan skulle det ikke være da det viser sig at løbet
reelt slutter 1 omgang før det ternede flag grundet
computeren stopper registreringen når den når 0.
Forinden havde Nicolai Larsen skubbet til Jonas Andersen og
der blev Nicolai dømt en advarsel samt en bøde på 25 kr.
I andet heat
eskalerede tingene for alvor. Racing Pirates startede
med hurtigt at falde tilbage til sidstepladsen grundet
et hurtigt køreskift hvor så Flemming Pedersen havde
luft til at køre hurtige tider. Længere fremme havde
Kenneth Fridthjof fra Cannonball Bandits fået hård kamp
for bag ham lå Tim Birk fra The Expendables og Henrik
Mathiasen fra Toro Rosso. Ved flere tilfælde var der
lidt for nære kampe og situationen tilspidsede sig,
samtidig med at Flemming nærmede sig bagfra. Der var
lagt op til at det skulle gå galt for 1 eller 2 af
kørerne og det gjorde det så også. Både Tim og Henrik
var involveret da Kenneth blev snurret rundt for både
Tim og Henrik var ikke på apex mere og det betød at
Flemming kørte forbi alle 3 i løbet af 2 sving. Der er
nedsat en undersøgelse af situationen og der forventes
at der uddeles sanktioner når alle sten er vendt i denne
sag imellem Kenneth, Tim og Henrik.
Racing Pirates
lå nu på 2. pladsen og Jesper Krohn skal køre den hjem,
men bliver skarpt forfulgt af Johnny Friis fra the
Expendables. På en af de sidste omgang får Johnny
kontakt med Jesper og da de når de skarpe sving efter
start/mål linien kører Johnny ind i Jesper så han
snurrer rundt. Det betyder at team Racing Pirates
mistede 1 placering i heatet og bytter dermed den
samlede 1. plads i begge løb ud med en delt 4. plads.
Johnny Friis blev idømt en advarsel og bøde på 25 kr.
Team Det Dårlige selskab vandt heatet anført af Kim
Mortensen og Jesper Busch.
Samlet blev
Toro Rosso topscorer med 20 point, Red Bull tog 16 point
og The Expendables 15 point.
Løbsledelsen
havde en travl dag og den fortsætter i noget tid endnu
indtil alle sten er vendt, men vi må sige at vores
færdselsregler og vores sanktionsmuligheder vil, og har
vi altid brugt til trods for nogle mener det modsatte.
Er der kontakt imellem 2 gokarter og resulterer det i en
afkørsel vil der altid blive uddelt en advarsel og bøde
på 25 kr. første gang. Gentagne gange hvor samme person
er involveret er der mulighed for skærpelse af straffen
ved at give straf sekunder eller udelukkelse.
Konkurrencen
må ikke komme før vores sikkerhed. Det skal og vil være
sjovt at gå til gokart, og ikke en pestilens hvor man
føler sig radbrækket, have hovedpine efter påkørsler
eller blive sure på sine modkørere fordi man stiler
efter pointene frem for at få et fair løb så alle kan
være glade.
|