GK98's ABC

3 januar 2012

Juleferien er slut og snart er det tid til at sæson 2012 skydes i gang. Vi vil her bringe et overblik over GK98's ABC især for alle klubbens nye medlemmer men også en reminder til de gamle i gårde. Vi håber alle vil læse dem godt igennem så alle er med på hvordan det skal foregå når vi mødes d. 28. januar.

Alle medlemmer er automatisk tilmeldt alle løb på vores officielle kalender. Hvis du er forhindret skal du melde afbud til formanden på enten formand@gk98.dk eller på afbud@gk98.dk. Afbuddet skal være formanden i hænde senest mandag kl. 19 i ugen op til et løb. Nogle tror de kan melde afbud til kassereren, men den går ikke da kassereren ikke har noget med at indkalde reserver. Når formanden indkalder reserver vil det foregå i den rækkefølge som afbuddene indløber. Det vil sige at 1. afbud får den 1. tilmeldte reserve osv.

I de løb man deltager i skal der betales forud. Kassereren skal have modtaget beløbet senest mandagen før i ugen op til løbet, og beløbet bedes indsat på klubbens konto som er ny da Jonas Andersen har overtaget posten. Konto nummeret er: 5479 - 2002067. Skulle man blive forsinket med betalingen sender man en mail til kassereren på penge@gk98.dk. Hvert løb koster 300 kr., plus der er et engangsbeløb for licens til sæsonen på 200 kr. Udebliver man fra et løb er indbetalingen tabt. Bliver man syg får man halvdelen af pengene refunderet. En sygemelding kan foretages op til 2 timer før løbs- samling.

GK98 kører en kampagne som hedder: GOKARTBOXING - NO GO. Det betyder at selvom der er en beskyttelsesramme rundt om karten skal vi ikke bruge den til stockcar. Løbsledelsen vil være skarp på at følge de regler og restriktioner som i finder i vores Færdselsregler.

Bestyrelsen har lavet en foreløbig konstituering af Løbsledelse og den ser sådanne ud:

Løbsleder er Kim Mortensen. Løbslederen udpeger 1 eller 2 observatører til hvert heat og det vil være løbslederen som første instans der skal udrede hændelser om tvivl på banen. Han har bemyndigelse til at give straf i henhold til reglerne.

Løbslederassistent er Jesper Krohn. Assistenten varetager løbslederens opgaver hvis han er fraværende.

Start- og måldommer er Johnny Friis. Han skal sikre at opstillingen til gridden foregår i den rette rækkefølge. Har endvidere til opgave at dømme om der er sket tyvstart, samt at fastlægge den rækkefølge, i hvilken de deltagende passerer målstregen.

Dommer er Claus Rhymer. Dommeren skal sikre at karts og bane er forsvarlige samt tage en beslutning fra en uforudset force majeure. Det er ligeledes dommeren som behandler enhver indgiven protest.

Vicedommer er Jonas Andersen. Vicedommeren varetager dommerens opgaver hvis han er fraværende. Endvidere skal vicedommeren godkende som uvildig person en given straf som dommeren uddeler fra en hændelse.

News Headlines

Back to home

GK98.DK    >>        >>