Comeback til Svebølle

24 Maj 2009

Efter at Svebølle var taget ud af kalenderen sidste år, var der med ekstra spænding da GK98 skulle stå til ansigt med denne populære bane. Forventning om at dette skulle blive en hård fysisk udfordring kom hurtigt til udtryk.

Heat C startede først og der var ikke engang kørt halvdelen af løbet før man kunne se de forskellige kører side og prøve at massere noget blod ud i de yderste fingerspidser på langsiden. Langsiden starter med en indkørsel ind i en venstre - højre chikane inden det dræbende lange venstre sving kommer rundt i 270 grader med klampen i bund. Dette sving gør en forskel og det skiller fårene fra bukken hvor de fleste mister koncentrationen til sidst fordi de er mærket. Niki Grønvall vandt sikkert heat B og længere nede lå en klump på 3-4 kører og havde en meget tæt kamp, men da det er svært at finde åbninger til overhalinger på denne bane var der ikke mange placerings skift.

Heat B havde Torben Simonsen pole og den udnyttede han til at køre den sikkert hjem. Bagude havde Anders Hansen og Bjørn Jensen nogle tætte kampe, og ind imellem blev der gået hårdt til stålet så Bjørn et par gange var off-track.

Heat A var det Dennis Nielsen på pole og han stak langsomt men effektivt væk fra feltet som havde mange tætte kampe. Kim Mortensen havde startet 5'er i gridden og han kørte sig langsomt op igennem feltet og tog 2. pladsen og kørte dagens hurtigste tid. Længere nede indtraf katastrofen for team CRP Racing da kaptajn Ruben Strøbeck kører sin makker Claus Rhymer af banen 3 omgange før løbet er slut. Denne lille fejl koster Claus 4 placeringer og han kan se sin nærmeste rival Emil Lüthgens trille forbi. Der blev talt med store bogstaver efter løbet og det ville være interessant at høre hvad team ledelsen havde givet af ordre til kørerne på banen, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med dem.

Den nu førende i mesterskabet, Martin Ibinger havde valgt slet ikke at komme til løbet da han havde forvekslet løbsdagen med en anden. Men pga. af scratch reglen er han nu alene i spids, men det er en stakket frist da både Emil og Claus er klar til at rykke forbi når løbet i Vojens afvikles. Her er Martin sat tilbage i gridden som kan koste ham titlen i den sidste ende.

Henrik Mortensen kørte med sin 3. plads i løbet op på en 1. plads i fighterpokalen og i cuppen.

Team CRP Racing er igen i front for team mesterskabet. Den nærmeste rival team BJM Racing havde et katastrofe løb og med den forsvarende champs udeblivelse kunne de se sig som det dårligste scorende team i lørdagens race.

GK98.DK    >>        >>