Never change a winning team

27 Oktober 2008

Efteråret havde sat sine dybe spor da SMAG 08 skulle afgøres. Storm og især regnen stod på dagsordnen da de 2 timers le-mans skulle køres. GK98's uheldigste var Niki Grønvall og Anders Hansen, som begge måtte se en kart strejke under de våde forhold og især Niki's ligeudkørsel efter langsiden hvor man normalt drejer til højre udløste en sekunda placering for GK98's hold 2.

Hold 3 med Emil Lüthgens, Giang Nguyen og Dennis Nielsen var på forhånd noget slukøret da det våde element ikke finder indpas hos de 3 kørere. Men lidt sund fornuft blev banket ind i drengene og det udløste en flot 3. plads i dagens afdeling. Det våde element var ikke så skræmmende for dem som frygtet.

På GK98's hold 1 kørte Ruben Strøbeck og Claus Rhymer en sikker 1. plads hjem. De fulgte hele tiden med Kart4fun's hold 2 og var efter en time status quo dog med et køreskift mere i hus end konkurrenten. Sejren lød på 12,83 sekunder og da Ruben kommer ind fra hans sidste stint er han enormt glad over løbet blev flaget af, da den megen vand var begyndt at trække ind i karburatoren så den satte ud. Dermed fulgtes der op med endnu en heat sejr som de også gjorde sidst i Roskilde.

Samlet vandt Kart4fun dagens afdeling med 1 point mere end GK98, og forsvarer dermed titlen. Tillykke til Kart4fun... endnu engang.

Se resultater og slutstilling på http://smag.gk98.dk

På gensyn til SMAG' 09  (12. april - 30. august - 25. oktober)

GK98.DK    >>        >>