Auning preview

13 Juni 2008

Sidste løb inden sommerpausen nærmer sig, og en mere spændende afslutning på et forår skal man lede længe efter. Lørdag 21. juni går turen til Auning Kart Park, som med sine 620 meter består af Nascar sving, hængebro og ind igennem en mørk tunnel som går direkte ud i skarp sol, hvis sådan en findes på dagen.

Med andre ord, en oplevelse som ikke tidligere er overgået med denne interessante bane som har ventet længe på sig.

Dennis Nielsen er manden der starter i pole og ved sin side i forreste række er det den store overraskelse fra Roskilde, Brian Vestergaard. Den forsvarende etter i mesterskabet starter som nr. 3 i gridden, så der er dømt hård battle lige fra start.

I heat B er der debut som fast medlem til Niki Grønvall efter han overtog det ledige sæde da Bjarne Knudsen stoppede. Reservekører Maria Grønvall erstatter Lauge Frøslev, og reservekører Kenneth Hudlebusch erstatter Henrik Mortensen hos team Racing Ducks. Hos team Pure Power erstatter Benjamin Strøbeck i stedet for Martin Berger.

Tim Birk er tvivlsom starter, men han vil betale for karten og have den stående klar hvis han når frem til tiden.

Grandprixet bliver afviklet over to heat's med 12 gokarts i hver. Heat B starter med at køre kl. 14.45 og heat A starter kl. 15.30. Begge heat vil være på godt 40 minutter.

Samlingen vil foregå ved Stop 39 i Slagelse kl. 10.30, hvor vi vil samle så mange i hver bil som muligt og derpå køre mod Auning, med et lille pitstop undervejs. Forventet ankomst til Auning kl. 13.30.

Stop 39
Trafikcenter Allé 6
4200 Slagelse

Auning Kart Park
Drammelstrupvej 1
Drammelstup
8961 Allingåbro


GK98.DK    >>        >>