Forårssæsonen er nok en tid som den regerende champ, Claus Rhymer hurtigt vil glemme. Sidste års suverænitet er blevet byttet ud med sekundære placeringer, og hvad det skyldtes vil vi prøve at få en forklaring på.

En 2. plads i mesterskabet ser da godt ud, men alligevel er du ikke tilfreds?
Når man kører i en liga hvor man er afhængig af at det materiel man låner skal være optimeret til det yderste for at få en gunstig position, må jeg sige at det ikke har været mit lod i år.  Seks løb er der kørt og halvdelen af dem har jeg stået med noget materiel som ikke har været konkurrence dygtigt. I Kastrup fik jeg en gokart der kørte over 2 sekunder langsommere pr. omgang, i Holbæk fik teamet en gokart der kørte 1,5 sekunder langsommere, og så i Roskilde kunne den lige trækkes ned under 3 sekunder langsommere end dem jeg normalt kører lige op med. Og med det sidstnævnte resultat og en start i sidste heat når det går løs i Auning er podiet langt væk nu.

Har du opgivet mesterskabet?
Nej jeg har ikke opgivet, men man kan jo tydeligt se at situationen ikke er særlig gunstig for mit vedkommende. Efter løbet i Auning vil der i værste tilfælde være 28 point op til 1. pladsen, og med 6 løb i efteråret hvor kun de 4 af dem er grandprix vil det være et mirakel at indhente det.

Hvad sker der hvis du ikke tager mesterskabet?
Jamen så skal der kæmpes for at holde en podieplads. Jeg har aldrig tidligere sluttet dårligere end 3'er og det skulle da ikke gerne begynde i år. Som det ser ud nu er feltet brækket af ved top 7, så det er dem der skal kæmpe om de tre podiepladser. Alle 7 har hver deres kvaliteter så både vind, vejr og held med gokarten er afgørende for den endelige placering.

Skal vi betegne situationen som en krise?
De kloge siger at modgang gør én stærk. Hele sidste sæson flaskede alting sig til min fordel, så at der nu er kommet lidt modgang kan man så håbe at det er vejen til en kommende stor tid. Nok mange havde opgivet løbet i Roskilde, men jeg holdte på lige til sidst. Jeg blev hele tiden presset bagfra så jeg på intet tidspunkt overvejede at skifte kart, hvilket jeg fortryder nu. Det kunne måske have sendt mig i heat A til Auning, men jeg kan være tilfreds med at holde Johnny, Preben og Bjørn bag mig selvom de pressede hårdt på de sidste 5-6 omgang, og de havde alle nogle hurtigere karts.

Hvad er recepten på et comeback?
At holde fokus fremad og køre stabilt uanset om materiellet er indbydende eller ej.

Hvem er dit bedste bud på en ny mester?
Emil står med det ene ben på skamlen så hvis han ikke brækker det andet skulle der vist ikke være meget i vejen for at han kan finde champagnen frem.