Det er
konkurrence, det er sjovt og det er hårdt. 12 timers
intens dyst venter forude og sjovt nok kan man allerede
på de første omgange se om det skal blive ekstra sjovt
eller bare almindelig sjovt. Mange gange har man kunne
læse resultatet på de første par omgange og hvis man
allerede der ligger godt til, har man en formodning om
det kan blive en rigtig god dag, og man glemmer derfor
smerten som ophåber sig i kroppen fra det hårde
plastiksæde i gokarten. Toiletbesøgene klares i karten
hvis man ikke har nået toilettet inden sit stint, citat,
Martin Ibinger: Når man skal, så skal man.
Der er derfor
lagt op til en ekstraordinær oplevelse for dem som har
lyst til at deltage Søndag 8. juni når Holbæk ligger
bane til det prestigefyldte 12 timers Le-mans. GK98 har
stolte traditioner til netop dette løb og de sidste 3 år
har GK98 været præsenteret alle gange med
podieplaceringer.
Kart4fun har
vundet løbet de sidste 2 år, men med kamp lige til
stregen begge gange. I 2007 var der kun 3,9 sek. ned til
holdet med Tim Birk, Martin Ibinger og Lasse Bille som
tog 2. pladsen. Også på 3. pladsen var der hvidt, idet
Dennis Nielsen, Giang Nguyen og Emil Lüthgens kom ind.
I 2006 var det
holdet med Tim Birk, Martin Ibinger, Lasse Bille og
Henrik Mortensen der kunne tage 2. pladsen med et lille
minut op til de førende.
I 2005 vandt
GK98 med holdet Flemming Pedersen, Morten Lyse, Torben
Simonsen, Kim Mortensen og Claus Rhymer med kun 12 sek.
ned til GART på 2. pladsen.
Så i alt 4
podieplaceringer ud af 9 mulige på 3 år, burde vidne om
at der skulle være mere på vej. Tilmeldingsfristen er
foreløbig til d. 15. maj, så kontakt Holbæk Gokartland
inden da hvis du har et kommende podiehold klar til
dyst. |