Dennis the Menace

03 Dec 2007

En af de unge løver, Dennis Nielsen mener man skal psyke modstanderne til at begå dumheder, så han kan køre sig selv til tops. Det er i hvert fald målet for ham efter en noget ustabil sæson premiere som skal ligges på hylden og så skal der ellers se fremad mod en ny stor sæson. Vi har fanget ham til et interview.

Hvordan gik det for dig i denne sæson der lige er overstået?
Nu var jeg ikke med fra start af, så selve placeringen synes jeg ikke tæller som et realistisk billede af den foregående sæson! Jeg brugte meget tid på at finde mig selv på de forskellige baner, samt at finde selve niveauet i klubben, hvilket ligger meget højt har jeg måtte konstatere. Det at jeg ikke har været med for start og at jeg kun havde kørt på Roskilde før gjorde, at jeg havde svært ved at vende mig til banerne, men som tiden er gået har jeg fået mere og mere tur i den. Forhåbentlig vil jeg kunne bruge alle mine erfaringer fra sæsonen 07' til at starte godt og friskt i den nye år!

Indfriede du dine egne forventninger til den netop overstået sæson?
Nej det gjorde de desværre ikke! Jeg havde regnet med at ligge sammen med Emil og Giang det meste af sæsonen, men de to har vist uhyggelig hurtighed til tider. Jeg har så haft svært ved at køre hurtigt nok, til at ligge med fremme hvor det sjove sker! Netop derfor håber og satser jeg på en god start i Brøndby, som forhåbentlig kan sikre mig en plads blandt de aller bedste!

Har du nogen planer om at forhandle med et nyt team til serien næste år?
Nej det har jeg ikke! Jeg tror på vi kan være med helt fremme, men jeg ville lyve hvis det ikke havde været i mine overvejelser om hvilke påvirkninger de store rokeringer i klubben kunne have haft! Men som den nye rangering ser ud, tror jeg stærkt på vi kan være en af de dominerende faktorer i teams-mesterskabet! Især efter G-Force har måtte bryde deres utrolig stærke sammensætning efter Jonas' forsvinden fra klubben.

Hvad er dine ambitioner og mål for næste år?
Mine ambitioner er temmelig klare til næste sæson. Jeg skal mindst slutte i top 10 og måske endda, med lidt held, være med til at drille toppen! Jeg satser også på at vise mit værd til SMAG-løbene som jeg nu har prøvet et par gange. Desværre har det ikke været med den store succes, men jeg tror og håber på endnu en chance i det nye år. Til den tid har jeg også en hel del mere erfaring.

Passer løbskalenderen godt til dig?
Kalenderen ser utrolig spændende ud. Med 2 løb i Roskilde som jeg absolut har store ambitioner på og nye løb i Auning og Lockarps, tror jeg helt sikkert at det kun vil gavne min kørestil. Løbene i Svebølle var specielt svære for mig, da jeg ikke kunne sætte ordentlige tider, hvilket også resulterede i dårligere placeringer i løbene til følge. Men jeg er stærk optimistisk for den nye kalender!

Hvad skal du bruge jule-pausen til?
Jeg tror jeg skal bruge jule-pausen til at få købt noget mere udstyr. Forhåbentlig noget ekstra beskyttelse! Men da Svebølle er trukket ud af kalenderen er blå mærker og vabler ikke min største frygt længere :) Så skal jeg højst sandsynligt ud og tjekke Brøndby ud for at danne mig et større overblik. Det bliver så også til en masse hygge med familie og venner og til sidst men ikke mindst, skal jeg have psyket Emil lidt. Vi kan ikke have knægten bliver ved med at være så dominerende :) God jul og godt nytår til jer allesammen...

GK98.DK    >>        >>