Katastrofen lurede i Race 100

17 Feb 2008

Kastrup GP var ventet med spænding efter de meget kontroversielle rygter der gik om standarden på gokarterne i city gokart. Dagen startede ellers lovende hvor vi fik en snak med ejeren og han syntes bestemt at vi skulle have en god dag, da det nu var klubbens løb nr. 100, så han diskede op med gratis kaffe ad libitum og gav os en klækkelig rabat på selve løbet. Så service niveauet på dette område var helt i top.

Briefingen mente arrangøren ikke var nødvendigt da vi jo erfarne, hvilket var en stor erkendelse på vores semi-professionelle måde at optræde på. Men det var så uforståeligt at de så ikke brugte den tid på gokarterne i stedet for, når nu de ikke skulle briefe, på lige at starte dem op så de kunne blive varme og måske tjekke om de var justeret ens og om de faktisk kunne bremse.

Heat A skulle til at starte og på opvarmningsrunden blev det klart for mange at der var et eller andet galt. Værst så det ud for 100 løbs jubilaren Claus Rhymer, hvis gokart satte ud 2 gange på opvarmningsrunden, og da der blev gjort opmærksom på at bremsepedalen skulle strammes op, blev der bare slået ud med armene for de 2 kontrollanter der var på banen. Løbet blev sat i gang, og efter det første sving hvor man skulle bruge bremsen, døde ovennævntes gokart igen, og lyset blev sat i gang. 4. pladsen var nu skiftet ud med en 7. plads, og da det stod klart efter halvdelen af løbet af den pågældende kart var 2 sekunder langsommere end de hurtigste, valgte Claus at skifte 7. pladsen ud med 8. pladsen, og gå i pit for at skifte kart. Det var til en betydelig hurtigere kart, som tog de 1.5 sekund tilbage på kolde dæk, så et klogt skifte for den noget pressede champ.

Men bagefter løbet stod det klart at der var mange sygdomme på de forskellige karter, nogen måtte simpelthen køre med gas på hele tiden ellers satte den ud, ellers også var de der normalt kører hurtigt ekstrem langsomme. Et tydeligt bevis på dette er Martin Ibinger der kun formåede at køre dagens 15. hurtigste tid, og det er altså sidste års hurtigste mand der blev sat skakmat.

Resultatet af løbet som ret bestialsk ikke var de store sammenstød i, betød at Emil Lüthgens kørte sejren hjem fra pole-position, og Giang Nguyen kørte dagens hurtigste tid.

I team mesterskabet vandt team Pure Power. Team C.R.P. Racing og SPEEDmacher's delte 2. pladsen.


GK98.DK    >>        >>