Med 4
grandprix sejre og 4 titler er den nye champ, Claus
Rhymer fuld tilfreds med sæsonen som er overstået.
Udover titlen i driver championship, blev det også til
champ titler i handicap rating, middle og for teams. Vi
har fået fat på den nye champ til et interview.
Tillykke med dine nye titler, kan du sætte ord på din
glæde?
Tak, ja hvis man kiggede på konkurrencen inden sæsonen
gik i gang, var der ingen der kunne spå hvem der skulle
gøre sig gældende i år, fordi der var rigtigt mange som
meldte sig ind i kampen om titlerne. Så for mit
vedkommende tænkte jeg bare at man kun kunne gøre det
bedste og så se hvad det rakte til. Men jeg blev noget
overrasket over at jeg fik så god en start med 3 sejre i
træk, at jeg allerede der tænkte at jeg måske kunne
snyde nogen for podiepladser. Det holdte så stik og da
GP sejren kom i Tørring, var jeg næsten sikker på den
var hjemme.
Dine nærmeste
konkurrenter har vist hurtighed, hvorfor har de ikke
kunne lave det afgørende træk?
Det er korrekt at
både Ruben, Tim og især Martin er noget hurtigere på en
flyvende omgang, men det er jo ikke den afgørende
faktor. Held og især stabilitet er afgørende for om man
tror man har en chance. Jeg giver aldrig op, og holder
den kørende til allersidst, hvis en foran skulle smutte
i svinget.
Det er 4.
gang du er champ, hvilken gang er den største?
Man kan slet ikke sammenligne de andre gange med
den her. Efter Flemming havde reageret de sidste 3 år,
og med min 2. plads sidste år, havde mange ment at der
skulle helt nye folk til fadet. Men jeg gjorde mit til
at sådan skulle det ikke være, så dette års titel er
helt klart den største i karriereren.
Hvordan
ser du konkurrencen til næste år?
Jeg vil tro ud fra de seneste resultater at der
er 6-7 der skal kæmpe om de 3 podieplaceringer til næste
år. Udover Martin's hurtighed har Emil også vist sig
utrolig stærk, endda måske den hurtigste i klubben lige
nu. Men jeg vil holde fast i min taktik som i år, bare
køre det bedste og så holde en fokuseret stabil kørsel.
Tager du
titlen også til næste år?
Det må de andres ustabilitet afgøre. Det er klart
hvis de svinger i resultaterne som i år, så er jeg klar
til at køre til tops, men det hele spiller sammen med at
man undgår uheld eller en uheldig kart. Fokus lige nu er
at køre en god kvalifikation i Brøndby så man kan køre i
heat A, altså blandt de 8 hurtigste.
Nogle
sidste ord med på vejen?
Ja jeg vil sige at for mit personlige vedkommende
var sæson 2007 historisk for mig, en sæson jeg aldrig
vil glemme. Nu vil jeg nyde julepausen og så fokusere på
den nye sæson. God jul til alle.
|