Bulldozeren

17 Dec 2007

Nicolai Heilbuth er manden alle har mødt på banen. Før i tiden gik han under øgenavnet ''Bulldozer'', men i dag er det mere fighter og stabilitet der er kendetegnet for dette års nummer 5 i mesterskabet. Årets bedste resultat kom i Tørring GP med en 3. plads, og to 4. pladser i Kastrup og Svebølle S GP, betyder at Nicolai er en mand man aldrig skal give lang snor.

Hvordan gik det for dig i denne sæson der lige er overstået?
Første halvdel af sæsonen gik over forventning. Den sidste halvdel gik ok.

Indfriede du dine egne forventninger til den netop overstået sæson?
Jeg sagde inden sæsonen at en 5. plads nok ikke var realistisk i år, men det blev til en 5. plads, her må svaret være et klart ja.

Har du nogen planer om at forhandle med et nyt team til serien næste år?
Nej ikke umiddelbart. Der er ikke nogen oplagte muligheder, så det tror jeg ikke.

Hvad er dine ambitioner og mål for næste år?
At køre lidt mere stabilt end i slutningen af denne sæson og selvom konkurrencen stadig bliver hårdere og hårdere i klubben er målet helt klart stadig top 5. Med de nye pointregler i vægtklasserne håber jeg da også at kunne komme tættere på 1. pladsen i heavy klassen, men det kommer igen an på om der kommer nogle af dem fra dette års medium klassen med.

Passer løbskalenderen godt til dig?
Ja helt perfekt.

Hvad skal du bruge jule-pausen til?
Slappe af! …men hvis der viser sig en træningsmulighed er jeg da klar.

GK98.DK    >>        >>