Sverige vandland

2 juni 2013

Dagens start med mange forsinkede medlemmer af Sveriges turen grundet vejarbejde i Københavns området kunne vise et praj på hvordan resten af dagen skulle gå. For det var ikke kun i DK der stod på vejarbejde, også motorvejen i det svenske gjorde sit til at der skulle trykkes ekstra på speederen for at nå frem til Klippan inden løbsstart.

Men uden forsinkelser kunne heat B sættes igang til tiden og her var det en fornøjelse at se hvordan de fire forreste skiftede placeringer for hver omgang i første halvdel af løbet. Reservekører Claus Østerby tog heat sejren foran Jesper Skallergård og Dennis Lauridsen. Johnny Friis som havde taget del i placeringskampen helt fremme i starten af løbet sluttede nede som nr. 6.

Heat A startede Lars Feddersen i pole, men forventningen om noget stort for Lars blev hurtigt vekslet ud med skuffelse. Christian Jessen og Henrik Mathiasen røg hurtigt forbi og de kunne derfra øge afstanden til de nærmeste. Længere tilbage havde Kenneth Fridthjof dannet lokomotiv for Kim Mortensen, Tim Birk og Claus Rhymer. Efter et par omgange med skiftende placeringer bag Kenneth ryger Claus forbi og sætter også Kenneth, og herfra starter jagten på de 2 forreste. Kenneth formår at holde lokomotivet på sporet og holder Kim og Tim bag sig. Ca. 2 omgange før slut begynder regnen og vælte ned, og banen i Klippan er absolut ikke gearet til det våde element, da der ikke engang er bid i ydersporet. De fleste væltede rundt i hinanden og kørte af på skift, men Christian Jessen formåede at køre sejren hjem. Henrik Mathiasen tog 2. pladsen som ellers Claus havde erobret en halv omgang før, men valgte at sætte den i græsset og kunne derfor køre skuffende 3. pladsen hjem. Claus kørte løbets hurtigste tid.

Turen fra Klippan til Lockarps var et deja-vu fra året før. Regnen stod ned i stænger og der måtte køres langsomt på motorvejen for at viskerne kunne være med. I Lockarps var regnen ligeså tæt, så alle gjorde sig derfor klar til et vådt løb, som i dagens anledning blev kørt med alle deltagere på banen samtidigt.

Henrik Mathiasen tog fronten fra starten af løbet og holdte den placering hele vejen til det ternede flag. Claus Rhymer lå længe på 2. pladsen, men bagfra kom Christian Jessen som åbenbart havde afluret et hemmeligt tricks i ærmet, for lige pludselig fik han fart på og kunne køre 2. pladsen hjem. Claus Rhymer tog 3. pladsen og Claus Østerby som kørte løbets hurtigste tid tog 4. pladsen. Der var overraskende meget bid på banen selvom der lå flere centimeter vand mange steder. Så to store modsætninger mødtes i det våde element.

Med dagens to resultater er der fortsat uændret spænding i toppen af mesterskabet. Kun 5 point adskiller nr. 1 til nr. 3. Næste løb er forårsfinale, og her bliver der sat tænding på hvem som skal holde sommerferie øverst på skamlen.

News Headlines

Back to home

GK98.DK    >>        >>