Når
sæsonen afsluttes d. 19. november i Holbæk, er det
starten på silly season 2011/12. Og alt at dømme er det
i klubbens ånd ikke en særlig positiv tid at starte silly season på. For 5 kører har eller vil sige farvel
til klubben som faste medlemmer.
Emil
Lüthgens og Morten Bøgely har allerede sagt farvel, men
vi får dem forhåbentligt at se igen da begge står på
reservelisten.
Men
yderligere 3 kører stopper når sæsonen er afsluttet.
Anders Bastrup, Preben Rasmussen og Nicolai Heilbuth har
ligeledes meddelt at de kun vil være reservekører for
den kommende sæson. Både Preben og Nicolai har i mange
år været en del af bestyrelsen og det er derfor vemodigt
at sige farvel til så 2 store bærende kræfter med det
arbejde de har lagt for dagen i klubbens ledelse.
Det
betyder at vi søger med lys og lygte efter nye
medlemmer, og da vores reserveliste er stor skulle man
mene det var ligetil at finde afløsere. Men det er
desværre ikke tilfældet.
Så
status pt. er at vi er 19 kører der går ind i silly
season og hvis det ikke lykkes at blive fuldtallig vil
særregelen for teamsammensætning træde i kraft:
Et hold vil bestå af en kaptajn og derudover 2
kørere. Man kan skifte hold som man selv
ønsker.
Der må bare på dagen for en aftale om ny
kører til holdet, maksimalt befinde sig 2
kører i top 16 på ranglisten, dog må der kun
være 1 kører fra top 8. Skifter man hold, får man ikke
de optjente point til det gamle team med.
Ekstra ordinære regler i tilfælde af
medlemssituationen
Ved 23-24 medlemmer opdeles ranglisten i
forholdet 8-16 (8 hold)
Ved 20-22 medlemmer opdeles ranglisten i
forholdet 7-14 (7 hold)
Ved 17-19 medlemmer opdeles ranglisten i
forholdet 6-12 (6 hold)
Ved 14-16 medlemmer opdeles ranglisten i
forholdet 5-10 (5 hold)
* Ved
situationen hvor 1 mand ikke er på hold vil vedkommende
automatisk ryge ind på det laveste rangeret hold i
mesterskabet og hjælpe dem på leje kontrakt. |