Årets
11' løb blev afviklet i Svebølle og traditionen tro blev
det igen et bemærkelses værdig løb som skrives ind i
historien. Lige fra samlings starten gik snakken på
hvornår regnen ville komme for alle var sikker på den
kom på et eller andet tidspunkt da faretruende skyer
hang tæt i luften.
Heat A
startede dagen og med Flemming Pedersen holdene i pole
var det ham som skulle smide grus i maskineriet for
Giang Nguyen. Men den mission lykkes ikke for da
Flemming gik ind til sit pitstop røg Giang Nguyen i
spidsen af løbet og kunne senere selv pitte med rigelig
luft til at komme ud forrest igen og køre sejren og et
stort skridt tættere på mesterskabet. Overraskende
sluttede Kenneth Fridthjof 2'er og med den placering
ligger han enormt pres på podiets 3' plads som i
øjeblikket indehaves af Flemming Pedersen som sluttede
3'er i løbet. Dagens hurtigste tid blev sat af Giang
Nguyen.
Så var
det heat B's tur og de nåede 2 omgange før Claus Rhymer
snurrer rundt og holder 5/7 af feltet tilbage hvoraf
nogle røg ud i rabatten og måtte ud af karten for at
skubbe den ind. Efter lidt tumult og opretning af
karterne igen fortsætter løbet og det går op for de
fleste at regnen var så småt begyndt at falde og banen
blev som brun sæbe at køre på. Claus Rhymer kører heat
sejren hjem foran Nicolai Heilbuth og Jesper Krohn.
Det var
nu heat C's tur til at komme ud på den glatte bane og
her stak Henrik Poulsen af fra start og fik et stort hul
til efterfølgerne, men hen imod slutningen af løbet
havde Jonas Andersen fundet lidt mere bid i banen ude i
ydersporet og fik rimelig hurtigt indhentet Henrik
Poulsen. Henrik havde luret den og begyndte derefter at
køre alternativ rute for at holde føringen til mål.
Jonas sluttede 2'er og Jesper Busch sluttede 3'er med en
anonym kørsel i et felt som var spredt ud over hele
banen.
Resultatet betød endnu en team sejr til team We Brake
for Nobody og med heat sejren er de sikre på at vinde
teammesterskabet for med en føring på 90 point og med
kun 2 løb tilbage med pointuddeling til team
mesterskabet er de derfor helt sikre og urørlige.
Med
dagens resultater blev der skabt yderligere spænding i
middle og heavy championship, samt i GP
weightchampionship. Næste løb er 2 timers Le-mans i
Holbæk og her bliver holdene sammensat ud fra
placeringen på ranglisten, det vil sige nr. 1 til 4 på
ranglisten sammensættes, de næste 4 sammesættes osv.
|