Sejr i comeback løb

16 jan 2011

Endelig blev den nye sæson 2011 sat i gang og stedet for årets første løb var den nye bane i København. Det glatte underlag var slebet af og det gav en forbedring af omgangstiderne på omkring 3. sekunder i forhold til det sidste møde.

Dagen startede med indvejning og her var der et par overraskelser som betød at inddelingen af de 3 vægtklasser er nu kommet på plads. Den helt store overraskelse var at Emil Lüthgens som er den forsvarende mester i light klassen nu er rykket helt op i heavy klassen.

Løbet blev afviklet med omvendt grid i forhold til slutplaceringer i mesterskabet sidste år. Heat B lagde for først og her fik Kim Mortensen skabt et hul fra start og det skulle senere vise sig at være afgørende for at han kunne hente heat sejren. Bagerst mand i gridden, Giang Nguyen fik hurtigt kæmpet sig op igennem feltet, men alle de mange overhalinger som skulle foretages undervejs, betød at hullet op til Kim ikke kunne lukkes. Giang sluttede 2'er og Tim Birk 3'er.

I heat A var det reservekører Niels Jensen som startede i pole og fik efter andet sving stabiliseret positionen, men der var pres bagfra. Flemming Pedersen startede 4'er i gridden, og der gik ikke længe før han fik passeret Niels og tog derfra føringen og kørte sejren hjem i sit comeback løb efter 4 års pause. Tilbage til Niels som lå hele løbet og kæmpede for at holde sin 2' plads, men presset bagfra steg yderligere da Claus Østerby fik taget hans baghjul, og få omgange senere var Claus smuttet forbi og kunne køre 2' pladsen hjem. Niels fik trods de to tabte placeringer og et pres bagfra kørt sig lykkeligt hjem på 3' pladsen.

Løbet som helhed bød på tætte og spændende kampe hele vejen ned igennem feltet uden der blev kørt groft. En fornøjelse at se på og rart at få den ros fra officials bagefter. De nye kørere, Michael Høgsbro og Morten Bøgely fik en fornem debut og kørte nogle gode placeringer hjem, som sammen med Claus Østerby på team MCM tog årets første team sejr.

Og de forholdsvise nye kører, Jesper Andersen, Anders Bastrup og Nick Andersen fik ikke vist megen styrke og måtte skuffende køre sekundære omgangstider, men de er fortsat godt med i mesterskabet da deres løb foregik i heat A. Værre ser det ud for Jesper Krohn, Henrik Pedersen og Johnny Friis, 3 rutinerede kører og havde nok håbet på mere, end at være dem som lukkede feltet af i bunden.

News Headlines

Back to home

GK98.DK    >>        >>