Champen fejrer sin 2' titel

1 dec 2010

Championship 2010 blev først afgjort til allersidst selvom champ Emil Lüthgens lå i spidsen af mesterskabet det meste af året. Men tre runder før sæsonen var slut overtog Giang Nguyen spidsen og det så svært ud for Emil, da Giang var kommet ind i en god stime og fået stabiliseret sig som en af de hurtigste på banen. Presset lå nu på Emil's skuldre og han tog presset med ophøjet ro og vandt de 2 sidste afdelinger lige foran Giang og det var nok til at vinde mesterskabet med et enkelt point.

Vi har fanget Emil til en lille snak.

Tillykke med at genvinde mesterskabet. Konkurrencen var stor lige til det allersidste, Giang havde vist sig utrolig stækt kørende her i efteråret, men hvad var det afgørende for at du tog titlen?
Jeg har konstant ligget i toppen hele året, og jeg har fået mange point i næsten alle løb. Det var det der gjorde forskellen, tror jeg.

Kan du beskrive hvordan det sidste løb i Holbæk forløb for dig og især den sene overhaling som var så afgørende?
Jeg havde ikke de store forhåbninger til, at jeg kunne tage sejren, da Giang havde været meget stærk i de sidste løb i Holbæk. Da vi kom i gang, kunne jeg dog se, at jeg uden de store problemer kunne følge med Giang og jeg følte mig hurtigere end ham. Giang kørte forståeligt defensivt hele løbet, og jeg havde svært ved at finde en åbning, så jeg kunne overhale. Midt i løbet kom jeg forbi ham en enkelt gang, men han havde inderbanen til næste sving, så det var en kort fornøjelse. Til sidst løbet så jeg, at løbet blev flaget af for de andre, og jeg vidste, at hvis jeg skulle forbi var det nu. Jeg lagde mig helt op bag Giang og udbremsede ham indenom i et 180 graders sving. Giang blev vidst lidt chokeret over det, og han overbremsede og skred ud samtidig med at jeg kørte forbi. Ret heldigt for mig.

Du vinder også team mesterskabet med team Cobra, er du ked af at det er tvunget til opløsning nu efter reglerne?
Det er selvfølgelig lidt surt, at holdet skal opløses, når det var et så godt hold, men det giver bare nye udfordringer til næste sæson.

To gange champ, kan du finde på nye mål til næste sæson?
Det er selvfølgelig at tage 3 i stræk :-)

GK98.DK    >>        >>