Det er den
valgte løbsledelse som har ansvaret for at reglerne
bliver overholdt. Men det er ikke ledelsens ansvar hvis
en person skader en anden kører uforskyldt eller ej, det
kommer til at stå på skadevolderens kappe ene og alene.
Derfor opfordrer ledelsen til at alle tager ansvar
overfor sine medkørere og beder jer om at trække jer
hvis I ser en farlig situation opstå i stedet for at
kaste mere benzin på bålet, i ordets overførte
betydning.
Det kan være
en overhaling i et sving som man tror kan gå galt, men
man sidder og håber på det ikke gør det. Det er disse
situationer vi henviser til, at man skal føle sig mere
sikker på en overhaling inden man kaster sig ud i den.
Derfor siger vi at alle skal tage et ansvar for at køre
mere sikkert, og hvis alle vil gøre det er langt de
fleste sammenstød fejet af vejen. Tilbage vil der kun
være de egentlige ulykker som man ikke vil kunne
forudsige opstå, og her er det at løbsledelsen tager sit
ansvar på sine skuldre og følger reglementet som er
uddelegeret til opgaverne.
Vi har 3
personer som fast styrer slagets gang og heraf er der 2
assistenter ved forfald i løbsledelsen. Med de nye
retningsliner omkring hårdere straffe ved påkørelser er
det i sidste ende dommeren som står for udmålingen af de
enkelte sager som han enten selv har set eller bliver
gjort opmærksom på fra anden side. For at danne et
overblik hvordan løbsledelsen er sat sammen bringer vi
her kort fortalt hovedpunkterne i deres arbejdsopgaver.
Jesper
Krohn er Start- og måldommer. Hans opgaver består i
at line gridden korrekt op og hvis der skulle opstå
nogle komplikationer omkring slut placeringer i løbet er
det Jesper man går til.
Kim
Mortensen er Løbsleder. Hans første opgave til et
løb er at finde de personer som skal være
baneobservatører. Han vurderer om der skal være 1 eller
2 observatører til den pågældende bane. Hvis hele feltet
kører samtidig er alle observatører. Næste opgave for
løbslederen træder kun i kraft hvis han får
tilbagemeldinger fra enten observatører eller fra kører
om uregelmæssigheder i løbet. Ud fra de forskellige
beretninger træffer han en afgørelse og dømmer ud fra de
givne retningslinier.
Claus
Rhymer er Dommer. Skal tage stilling til enhver
uforudset ting ved hvert løb. Skal også behandle klage
eller protest som skal være modtaget senest 24 timer
efter et løb. Har endvidere bemyndigelse til at uddele
straffe hvis reglementet ikke overholdes, dog skal
vicedommer godkende straffen før den kan eksekveres.
Nicolai
Heilbuth er Vicedommer. Han overtager dommerens
funktioner hvis dommeren er fraværende. Han skal
endvidere godkende som uvildig person dommerens uddelte
straffe.
Preben
Rasmussen er Løbslederassistent. Han overtager
løbslederens funktioner hvis løbslederen er fraværende.
Han kan endvidere assistere hvis løbslederen finder det
påkrævende.
|