Sommerkampagne: Hård kørsel vil blive straffet prompte

29 juni 2010

I takt med at konkurrencen er blevet hårdere kørerne imellem er der en begyndende tendens til at man lader fornuften og respekten for hvor galt det kan gå, ligge af i tasken sammen med skiftetøjet når man klæder sig i racer udstyret. Vi har i år sagt farvel til ni kører, hver med deres grund til at stoppe men ordet hård kørsel og lagt hovedet af derhjemme er noget som tit dukker op når man dykker dybere i det. Det er en tendens løbsledelsen ikke kan li og se og derfor har vi set os nødsaget til at få strammet op på reglerne og laver nu en oplysnings kampagne hen over sommeren.

Motorsport altså i det her tilfælde gokart, er IKKE en kontakt sport. Selvom man sidder rimelig beskyttet af rammen på karten kan det i værste tilfælde gå grueligt galt, og hvem vil sidde tilbage med den følelse at man var skyld i et større uheld for at vinde en placering? GK98 kører under det motto at det skal være sjovt. Sjovt når man kan vinde en placering på flot og fair vis, og ikke hvis man skubber sig frem.

Det har været kutyme siden indførelsen af færdselsregler i GK98-regi at hvis man følte sig forurettet så gik man til løbslederen og han ville ud fra dette tage sagen op. Den procedure er passé og løbslederen eller dommeren vil nu uddele bøder eller straffe uden en anmeldelse først hvis de finder det passende i givne situationer.

Løbsledelsen har skærpet strafudmålingerne i §7 under løbsledelse regler. Disse lyder nu:

§ 7. Sanktioner

Stk. 1. Sanktioner som løbsleder kan tildele en kører:

  • En advarsel samt en bøde på 25 kr.,

  • En 10 sekunders straf som fillægges det endelige løbsresultat samt en bøde på 50 kr.,

  • En udelukkelse til næstkommende løb i GK98-regi

Stk. 2. Hvis samme kører gentagne gange inden for en kort periode af 2 – 3 løb gør sig uheldigt bemærket, bør straffen skærpes.

Der er en regel om at kontakt mellem 2 gokarter skal så vidt mulig undgås, og må slet ikke resultere i afkørsel. Den vil automatisk i fremtiden altid udløse mindst en straf der hedder '' En advarsel samt en bøde på 25 kr.''

I næste oplysningskampagne kigger vi på hvad som er tilladt, og ikke er tilladt når man sætter sig i karten når man kører med i GK98 som gerne vil bibeholde mottoet: Danmarks sjoveste amatør gokart serie.

GK98.DK    >>        >>