Ny race sponsor giver ændring i løbskalender

20 maj 2010

Lørdag d. 30. oktober var det oprindeligt planlagt at vi skulle tage til Aarup på fyn og køre, men bestyrelsen havde også sat det i udsigt at dette løb kunne eventuelt blive skiftet ud hvis der åbnede en ny bane i København. Og d. 10. april i år åbnede GoRacing i de gamle haller i Carlsberg i Kbh. V. området.

Vi har fået en aftale i hus som sikre at GK98 kan tage til de gamle tappehaller i Carlsberg og få kørt et fair og ens race for alle. Vi har pointeret at vi ikke er tilfreds med standarden på materiellet på flere gokart centre som vi besøger og det er de helt med på at sådan skal det ikke være hos dem.

Og oven i hatten har vi også fået en aftale som sikre at vi får næsten 20% rabat når vi besøger dem d. 30. oktober i år, og de løb som vi planlægger i de nærmeste år frem hos dem. Med den aftale har vi derfor fået et nyt sponsorlink fra vores hjemmeside til GoRacing.dk

Banen er 500 meter lang og i gnst. 8 meter bred, enkelte steder op til 10 meter og en kort passage med 5 meter som det mindste. Der er plads til 20 karter, så vi vil kunne afvikle GP med 2 heats og med 12 karter på banen af gangen.

Aftalen med GoRacing er et tiltrængt friskt pust i disse tider hvor snakken går meget på dårligt materiel på enkelte steder.

GK98.DK    >>        >>