Svebølle preview

30 april 2010

Lørdag d. 8. maj skal 6' afdeling af sæson 2010 afvikles på banen i Svebølle. Banen er uden tvivl den hårdeste fysiske og krævende bane som er på kalenderen. Den bløde kurve rundt i 270 grader lige efter pitten som tages med klampen i bund vil armene langsomt begyndes at blive trætte jo længere løbet skrider frem og hvis man føler sig lidt sløj i armene inden løbet, ja så holder man ikke koncentrationen i de 30 minutter løbet varer, for mødet med den dræbende venstrekurve må man forvente at skulle igennem ca. 56 gange.

Svebølle er af erfaring stedet hvor de store slag bliver slået. De store slag er ikke et udtryk for at der bliver sat væsentlige ting på plads i mesterskaberne, men stedet hvor man kan sætte meget til. Der er flere gange oplevet at vejret har haft en afgørende faktor hvor man har oplevet regn i nogle af de indlagte heats imens andre har kørt i solskin. Dette betyder selvfølgelig meget når gridden skal lines op til efterfølgende løb.

Heat C starter først på dagen og her finder vi mange tidligere mesterskabsaspiranter, men grundet meget fravær tidligere på året er de linet op i gridden her.

Heat B er der endnu flere mesterskabsaspiranter, da de alle var uheldige med vejret i forrige GP, som skyldes at de ikke kunne køre sig til start i heat A. Johnny Friis starter forrest, og lige bag ham ligger Giang Nguyen, Emil Lüthgens, Martin Ibinger, Henrik Mathiasen, Tim Birk og Kenneth Fridthjof som alle bliver nød til at skulle frem over stepperne, for ikke at miste for meget i kampen om mesterskabet.

Heat A starter overraskende med Nikolaj Christiansen i pole i kun hans 4 løb for klubben. Dette skyldes nok også vejrsituationen fra forrige GP, da Nikolaj endnu ikke har vist sig konkurrence stærk i de tætte kampe. Bag ham starter Claus Rhymer, Kim Mortensen, Dennis Lauridsen, Henrik Pedersen, Preben Rasmussen, Ronnie Fridthjof og Jesper Krohn. Netop Claus, Kim og Henrik som kommer fra team Prodrive har muligheden for at køre klubbens første ''The Triple'' hjem hvis de havner 1, 2 og 3 i løbet.

Bjørn Jensen fra team 3 Stars har meldt afbud og erstattes af Tom Andreassen.
Brian Vestergaard fra team BFM Racing har meldt afbud og erstattes af Jan Jørgensen.

GK98.DK    >>        >>