Vedtægter GK98 godkendt 18/11-2017

§ 1. Medlemskab

Stk. 1.    Klubben GK98 har hjemsted på formandens adresse og vil bestå af maximalt 24 faste medlemmer.

Stk. 2.    Medlemskab af GK98 indebærer køb af kontingent som dækker en hel sæson. Købes kontingent efter sommerpausen fås det til 50%. Jvf. Bilag 1.

Stk. 3.    Et medlem kan nægtes til start i et løb, hvis vedkommende fremstår beruset.

Stk. 4.    Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer hvis de står uden for klubbens regler, etik eller moral.

Stk. 5.    Medlemmer i GK98 skal kunne konkurrere på samme vilkår, så det materiel der stilles til rådighed er rimelig ensrettet. (Ved under 18 år skal ansvars-fraskrivelse godkendes fra værge)

Stk. 6.    Nye medlemmer som ikke før har kørt i GK98 skal starte med et prøvemedlemsskab som varer 10 løb. Prøveperioden bruges til at vurdere om personen kan køre efter klubbens regler og etik. I prøveperioden kan personen smides fra løb til løb. Når prøveperioden er positivt overstået kan personen blive officielt fast medlem.

 

§ 2. Klubmøde

Stk. 1.    Klubbens højeste myndighed er klubmødet, som indvarsles 10 dage forinden. Klubmøde skal afholdes mindst 1 gang pr. år. Forslag der ønskes behandlet på klubmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før mødet.

Stk. 2.    Ekstraordinære klubmøder kan til enhver tid indkaldes, når bestyrelsen skønner det påkrævet, eller såfremt ¼ af klubbens medlemmer fremsætter krav derom.

Stk. 3.    Samtidig med mødeindkaldelse skal dagsorden for mødet bekendtgøres for klubbens medlemmer.

Stk. 4.    Et klubmøde er beslutningsdygtigt, når det er lovligt indvarslet i henhold til § 2 stk. 1.

Stk. 5.    Klubmødets beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed.

Stk. 6.    Klubmødets beslutninger er bindende også for medlemmer, der ikke er til stede ved mødet.

 

§ 3. Bestyrelsen

Stk. 1.    Klubbens bestyrelse har den daglige ledelse af klubben. Den består af en formand, en sekretær, en kasserer og efter behov en eller flere repræsentanter og suppleanter derfor, efter klubben finder passende. Derudover vælges mindst en revisor, som en gang om året reviderer klubregnskabet. Regnskabsår går fra 1. nov – 31. okt.

Stk. 2.    Klubformand og – kasserer vælges for 2 år ad gangen i henholdsvis lige og ulige årstal.

Stk. 3.    Valg af klubformand og – kasserer er kun gyldigt, såfremt vedkommende har opnået halvdelen af de afgivne stemmer. Opnår ingen af de forslåede kandidater dette, skal der finde omvalg sted mellem de to kandidater, der i første valgomgang har fået flest stemmer.

Stk. 4.    Såfremt der ikke senest 7 dage før klubmødet til klubbestyrelsen er indgivet skriftligt forslag om nyvalg af formand eller kasserer, betragtes disse som genvalgte.

Stk. 5.    Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen i henholdsvis lige og ulige årstal.

Stk. 6.    Udtræder et medlem uden for orden af bestyrelsen, indtræder suppleanten i hans sted. Er der ikke valgt suppleant(er), vælges nyt klubbestyrelsesmedlem på det efterfølgende klubmøde.

Stk. 7.    Ved de indlagte løb i den officielle kalender, skal formanden betale 50% og kassereren betale 75%,  af det fastlagte beløb. Jvf. Bilag1. (Har et medlem deltaget i et møde eller lignende aktivitet i klubbens interesse, kan bestyrelsen give det pågældende medlem 1 kompensation svarende til 25% af den aktuelle betaling  pr. runde).

 

§ 4. Sekretæren

Stk. 1.    Sekretæren fører og opbevarer protokol over klubmøder og bestyrelsesmøder. Klubbestyrelsen skal påse, at alle beslutninger er rigtigt indført i protokollen.

 

§ 5. Kassereren

Stk. 1.    Når bestemmelse herom er truffet af klubben, kan klubbens kasserer modtage kontingent fra klubbens medlemmer. I tilfælde af kassererens forfald modtages kontingentet af et andet dertil af bestyrelsen udpeget medlem. Klubben indestår for de kassereren betroede midler.

 

§ 6. Virksomheden

Stk. 1.    Ved de ordinære klubmøder kan det vedtages, at medlemmerne skal betale et kontingent til bestridelse af udgifter til klubbens administration.

Stk. 2.    Ud over nødvendige løbende udgifter må klubbens midler kun anvendes efter bevilling på et klubmøde, der er indvarslet i henhold til § 2.

Stk. 3.    Bestyrelsen har bemyndigelse til at lave ændringer i kalenderen, hvis det er bedst i klubbens interesse (afprøvning af nye tiltag), eller grundet klubbens økonomiske situation.

Stk. 4.    Ved opløsning af klubben overgår dens ejendele, herunder dens kassebeholdning og anden formue til et formål der er bestemt på en demokratisk afstemning foretaget af GK98 medlemmer.

 

§ 7. Afbud & Betaling

Stk. 1.    Alle medlemmer er automatisk tilmeldt alle klubbens løb, og er derfor nødsaget til at melde afbud hvis man er forhindret i deltagelse.

Stk. 2.    Afbud til løb skal være formanden i hænde senest mandagen før kl. 19.00 i ugen op til løbet.

Stk. 3.    Ved for sent afbud får man 50 % af de forudbetalte penge tilbage, dog ikke hvis afbuddet indløber under 2 timer før den officielle samling så betragtes det som udeblivelse. jvf. Bilag1.

Stk. 4.    Ved udeblivelse fra løb uden afbud er de forudbetalte penge tabt. jvf. Bilag1.

Stk. 5.    Der skal betales direkte til kassereren, enten kontant eller overførsel til klubbens konto senest 20 min. før løbet. Man er ikke garanteret en kart, hvis ikke penge er registreret.

 

§ 8. GK98-serien

Stk. 1.    Sæson går fra 1/1 til 31/12, og den kommende sæsons gældende konkurrence regler for GK98-serien, godkendes på generalforsamling.

Stk. 2.    Ændring i program skal varsles mindst en runde i forvejen.

Stk. 3.    Vinderne af drivers og teams -championship modtager årets vandrepokal med indgraveret navn, og har til opgave at opbevare den i et år, til ny vinder er fundet.

Stk. 4.    Ved ligestilling i Championship, er det den med fleste i nævnte rækkefølge: (1. pladser, 2. pladser osv. dernedad, flest pole-positons, højeste form-index, mest fremgang på fighter-listen) der har vundet.

Stk. 5.    Der uddeles beviser for vinderne af de 3 vægtklasser (light, middle, heavy) som bliver inddelt i en sådan fordeling først på året, at der fremtræder lige mange kører i hver vægtklasse, hvor de 8 letteste er i light klassen, de 8 tungeste er i heavy klassen, og de sidste 8 er i middle klassen.

Stk. 6.    Fighter: Den person der har forbedret sit formindex, i forhold til slutindex året før (min. 3 index kan beregnes), modtager et bevis på dette.

Stk. 7.    Rookie: Den af de nye medlemmer i indeværende sæson har fået flest gennemsnitlige point modtager et bevis på dette.

Stk. 8.    Ranglisten: Er baseret på form-indexet’s gennemsnit over de sidste 12 måneder.

 

Bilag 1. Medlemsbetaling

Køb af kontingent               300 kr.

Betaling pr. løb                   300 kr.