GK98 dropper København i 2016 26 Juni 2015 Planlægningen for 2016 er gået i gang, og vi kan allerede nu melde den foreløbige løbskalender ud. Den er endnu uofficiel, men det er den der arbejdes ud fra henover sommeren. Alle indendørs løb i det Københavnske er smidt ud, og det skyldes at de forskellige baner der er derinde ikke matcher klubbens holdninger og temperament. De snævre baner sammenholdt med den måde klubbens medlemmer kører på, har gjort stemningen til disse løb overordentlig besværet. Og da den stemning kunne følges med til efterfølgende løb har løbsledelsen derfor tegnet en streg i sandet for at ligge det bag os. Derfor som det ser ud nu, så vil 2016 først starte i den første weekend i marts til et år hvor der kun køres udendørs. Der er vi klar over at vinteren kan være over os så tidligt på året, og derfor er der chance for at det løb må aflyses så sæson starten udskydes til senere. Antallet af løb er blevet reduceret med 2, så løbskalenderen for 2016 indeholder 12 løb. Det er værd at notere sig at årets sidste løb i Roskilde arbejdes der på en anden pointgivning som vil tage højde for deres uens karts så sent på året. Vi vender tilbage i august måned.... god sommer til alle! |
|