Ballerup preview 21 Feb 2015 Efter et års fravær er Ballerup igen tilbage på kalenderen. Den forholdsvise højhastighedsbane er nok den mest inspirerende for dem som tænker i overhalinger når vi snakker indendørs baner. Der er især et sving på banen som har større overhalingsmuligheder end de nogle andre indendørs baner tilsammen, så her er fordelen for dem som har gået en mukket en del over at tage en fair chance på en snæver bane. Ulempen har tidligere været i Ballerup at materiellet har svinget en del, derfor er der ved afstemning blevet besluttet at der køres 2 x 15 min i stedet for 1 x 30 min. Det betyder at vinderen fra første løb i hvert heat skal starte bagerst i efterfølgende løb. Det burde også give en udligning hvis ikke materiellet er afstemt til dagens udfordring. Der skal stadig udføres et pitstop, men man vælger selv om det er i første eller andet løb man kan få mest ud af denne taktiske position. Heat C starter, efterfulgt af heat B og til sidst A inden vi igen starter forfra med heat C i omvendt startposition. Anders Bjørnson har meddelt at han ikke længere har tid til at være fast medlem, så han er nu og finde på reservelisten. |